Hop til hovedindholdet

Frivilligcenter Aarhus logo

Årsmøde for frivilligt socialt arbejde i Aarhus


Dato og tid

Mandag d. 18. marts 2019 kl. 16:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 18. marts 2019 kl. 09:00

Sted

Frivilligcenter Aarhus, Grønnegade 80, 1. sal, 8000 Aarhus C Frivilligcenter Aarhus
Grønnegade 80, 1. sal
8000 Aarhus C

Årsmøde for frivilligt socialt arbejde i Aarhus


Arrangementsbeskrivelse

Frivilligcenter Aarhus inviterer til årsmøde for det frivillige sociale arbejde i Aarhus, som udover et spændende fagligt program vil indeholde generalforsamling for Frivilligcenteret. Til årsmødet kan du få inspiration til samarbejdet mellem foreninger og kommune, når rådmand Kristian Würtz fortæller og inviterer til dialog om fokusområder på det sociale område i Aarhus, og forsker Bjarne Ibsen giver indspark til, hvordan samarbejdet egentlig fungerer - og de dilemmaer, der er forbundet med det. Og så kan du blive klogere på, hvordan du kan skaffe penge til din forening. Til årsmødet kan du nemlig møde repræsentanter fra en række puljer og tilskudsmuligheder i Aarhus Kommune, som støtter initiativer indenfor det frivillige sociale foreningsliv.

Program:

16.00-16.30:
Tjek-ind, kaffe, kage og netværk

16.30-16.40:
Velkomst v/Dorte Kallestrup Mortensen, bestyrelsesformand Frivilligcenter Aarhus

16.40-17.10:
Tendenser og hjertesager på det sociale område i Aarhus - og hvordan kan vi samarbejde? Oplæg og dialog v/Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristian Würtz

17.10-17.40:
Samarbejde mellem foreningsliv og kommune - perspektiver og dilemmaer. Oplæg v/Bjarne Ibsen, professor og leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Der samarbejdes i stigende grad mellem foreninger og kommune - og det kan skabe gode resultater. Men hvad ved vi egentlig om samarbejdet? På baggrund af omfattende landsdækkende undersøgelser fortæller Bjarne Ibsen om omfanget og karakteren af samarbejdet - og om de udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med det. 

17.40-17.50:
Pause (og evt. registrering til GF)

17.50-18.30:
Generalforsamling i Frivilligcenter Aarhus
Gør din indflydelse som medlemsforening gældende, bliv skarp på Frivilligcenterets indsatser og vær med til at udpege den nye bestyrelse.

18.30-19.00:
Penge til alle! Konkrete muligheder for samarbejde og støtte til foreningernes arbejde
Bliv klogere på nogle af de mange tilskudsmuligheder og puljer, der findes i Aarhus. Mød repræsentanter fra blandt andet GENLYD, de to §18 puljer, Samskab Aarhus, Nye Borgere-puljen, GRØN, m.fl., som kan fortælle om mulighederne for at skaffe penge til din forening.

19.00: Afrunding

19.00 - 20.00: Fællesspisning og quiz

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >