Hop til hovedindholdet

Frivilligcenter Aarhus logo

Temamøde om radikalisering og diskrimination


Dato og tid

Tirsdag d. 29. oktober 2019 kl. 17:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 28. oktober 2019 kl. 23:00

Sted

Folkestedet , Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C Folkestedet
Carl Blochs Gade 28
8000 Aarhus C

Temamøde om radikalisering og diskrimination


Arrangementsbeskrivelse

Hvad har radikalisering med vores forening at gøre?
Hvorfor skal jeg forholde mig til diskrimination?
Hvordan forestiller I jer, at vi skal gøre noget ved det?
Hvordan bliver vi klædt på til at håndtere diskrimination og radikalisering?

Frivilligcenter Aarhus, Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
inviterer byens frivillige foreninger til et fyraftensmøde
om jeres rolle i at forebygge radikalisering og diskrimination.

Selv om radikalisering og diskrimination ofte synes langt fra hverdagen, rammer det lokalsamfund og fællesskaber ekstremt hårdt, når tilfældet er ude. Erfaringen viser, at radikalisering kan opstå i alle miljøer, blandt andet på baggrund af diskrimination, på tværs af sociale skel – og også der, hvor vi mindst venter det.
Hos Østjyllands Politi, i Aarhus Kommune og på Frivilligcentret ser vi frivillige foreninger som helt centrale for at undgå den situation. Jeres arbejde for inklusion, fællesskab, demokrati og medborgerskab er netop det, der er med til at gøre lokalsamfund robuste og modstandsdygtige over for diskrimination og radikalisering.

På mødet kan du få indblik i, hvordan politiet og kommunen står til rådighed for frivillige foreninger i arbejdet med at forebygge radikalisering og diskrimination. Du kan også møde de forskellige dele af vores fælles
antiradikaliseringsindsats. Med hjælp fra gæster fra C:NTACT vil vi samtidig præsentere et oplæg og en kort teaterforestilling om at forstå og arbejde med forebyggelse af radikalisering og diskrimination. Personer, der tidligere har været en del af radikaliserede miljøer, fortæller deres historier som
en del af forestillingen. Læs mere om C:NTACT her.

Program: 
17:00-18:00   Velkommen & introduktion til Aarhusmodellen
18:00-18:30   Pause med mad
18:30-19:00   Oplæg ved Henrik Hartmann fra C:ntact
19:00-19:15   Pause
19:15-20:00   Forestilling ved C:ntact
20:00-20:30   Workshops/netværk inkl. kaffe

Tilmelding er nødvendig
Antallet af pladser er begrænset, og de fordeles efter først til mølle-princippet.
Vi serverer en sandwich til arrangementet.
Spørgsmål kan rettes til Nadia Helmy Ahmed, e-mail: ahna@aarhus.dk, telefon 41874271

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >