Årsmøde for det frivillige sociale arbejde 2026
Frivilligcenter Aarhus inviterer til årsmøde for det frivillige sociale arbejde i Aarhus. Dette års tema er 'Samarbejde mellem erhvervsliv og foreninger', og der er masser af mulighed for at få ny viden, faglig inspiration, nyt netværk - og garanti for godt selskab og lækker aftensmad!
Til årsmødet kan du bl.a...
- Høre Trine Susanne Johansen, Lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, gøre os klogere på hvad det der ESG egentlig er for noget, hvordan virksomhederne arbejder med det, corporate voluunteering og andre typer af samarbejde mellem erhvervsliv og foreninger.
- Møde den nye rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin, der vil reflektere og give sine perspektiver på dagens emne. Forinden vil et panel bestående af Poul Dalsgaard fra Erhverv Aarhus, Camilla Rode Jensen fra GirlTalk og Mads Voss fra Fonden Bindeleddet gå i dialog omkring potentialer og udfordringer i samarbejdet mellem erhvervsliv og foreninger.
- Få tips og tricks til at hente donationer til din forenings aktiviteter, når Henriette Andersen fra Røde Kors Aarhus deler ud af sine erfaringer.
- Gøre din indflydelse gældende til Frivilligcentrets generalforsamling. På generalforsamlingen kan du bl.a. høre om udviklingen det seneste år og være med til at sætte dit præg på, hvad der skal ske det kommende år. Desuden skal der vælges medlemmer til bestyrelsen, som skal sætte retningen efter generalforsamlingen og vi skal stemme om den kommende strategi for Frivilligcenter Aarhus.
Midt i programmet inviterer Kvindehuset på en klassisk somalisk ret med spinat og tomat i hovedrollen, ris med masser af smag og en frisk salsa til. Derudover vil der være masser af mulighed for at netværke med andre engagerede mennesker!
Program:
kl. 15.30: Dørene åbner, netværk, kaffe/te og kage
kl. 16.00: Velkomst og fællessang
kl. 16.10: Oplæg om ESG, corporate volunteering og erhvervssamarbejde v/Trine Susanne Johansen, Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
kl. 16.55: Dialog om udfordringer og potentialer i samarbejdet mellem erhvervsliv og foreninger v/Poul Dalsgaard - Erhverv Aarhus, Camilla Rode Jensen - GirlTalk, Mads Voss - Fonden Bindeleddet, faciliteret af Trine Susanne Johansen
kl. 17.35: Oplæg ved Metin Lindved Aydin, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
kl. 17.50: Pause
kl. 18.00: Tips og tricks til at få donationer v/Henriette Andersen, Sekretariatsleder i Røde Kors Aarhus
kl. 18.15: De forskellige muligheder for samarbejde og hvordan Frivilligcenter Aarhus kan hjælpe
kl. 18.30: Erfaringsudveksling mellem deltagerne
kl. 18.45: Kvindehuset serverer en klassisk somalisk ret til aftensmad
kl. 19.05: Generalforsamling i Frivilligcenter Aarhus
OBS: I år er der som udgangspunkt ingen begrænsninger på antal tilmeldte pr. forening, da vi har flyttet lokation til et større sted.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 26. marts 2026 kl. 16:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 24. marts 2026 kl. 23:55
Sted
Solsalen
Ingerslevs Boulevard 3
8000 Aarhus C
Arrangør
Frivilligcenter Aarhus
Tlf. +45 60 24 52 66
post@frivilligcenteraarhus.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser